Ægtefælleloven – nye regler om ægtefællers økonomiske forhold

Ægtefælleloven – nye regler om ægtefællers økonomiske forhold

Den 1. januar 2018 træder den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold i kraft. Det betyder nye regler om blandt andet særeje, gaveægtepagt og deling af formue og/eller gæld.

Den nye ægtefællelov giver ægtefæller mere frihed til selv at aftale, hvordan Deres formuer skal deles i tilfælde af en skilsmisse.

Delingsformue erstatter fælleseje

Med den nye lov opretholdes hovedelementerne fra den gamle retsvirkningslov. Man har dog valgt, at lave en sproglig modernisering, så man fremover ikke betegner ægtefællers formuefællesskab som fælleseje, men nu som delingsformue. Det er for at undgå misforståelser. Mange tror fejlagtigt, at fælleseje betyder, at man ejer alting i sameje og dette er ikke korrekt. Det er derimod den del af formuen, som indgår i ligedeling ved en skilsmisse der skal deles.

Delingsformue betyder således, at hvis man skal skilles, skal ens positive nettoformue deles lige over.

Nye muligheder for særeje

Den nye lov giver også mulighed for, at aftale særeje i endnu større omfang end tidligere. Der indføres nemlig to nye særejeformer – sumdeling og sumsæreje.

Fremover kan det eksempelvis i en ægtepagt aftales, at den første 1. mio. af hustruens delingsformue skal være hendes særeje.

Man kan også aftale, at alt skal være særeje bortset fra et specifikt beløb. Det kan f.eks. være en god idé, hvis den ene ægtefælle driver en virksomheden, som man gerne vil beskytte, men uden at stille ægtefællen dårligt ved skilsmisse.

Gæld kan også gøres til særeje, således at gælden bliver holdt uden for bodelingen ved skilsmisse. Det kan f.eks. være en god ide, hvis en af parterne bringer en stor gæld ind i ægteskabet. Hvis gælden er blevet gjort til særeje, skal gælden ikke trækkes fra ægtefællens aktiver inden, at resten af delingsformuen skal deles.

Krav om gaveægtepagt falder bort

Tidligere har det været nødvendigt at oprette og tinglyse en gaveægtepagt. Fra d. 1. januar 2018 må ægtefæller gerne give hinanden gaver uden at oprette en gaveægtepagt.

Til gengæld er omstødelsesreglerne i konkursloven tilsvarende ændret. En kreditor kan kræve gaver mellem ægtefæller omstødt uden tidsbegrænsning.

Vil du vide mere eller har du spørgsmål kan du kontakte Mette Stokholm Pedersen på msp@www.panoramalaw.dk eller på telefon 28 35 42 47

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *